Cocablade og spådomme

Den anden dag var jeg med en af kvinderne, jeg har mødt på et kursus i politisk ledelse, på besøg hos en spåmand.

- Du kender godt cocabladene, ikke? sagde hun, da vi mødtes i El Alto. Dem, som vi altid tygger på kurset for at få mere energi, og for at vise Moder Jord vores respekt. Og som man bruger til at lave coca-te. Jeg vil gerne have, at du skal opleve hvilken kraft de her blade har! De er hellige, og en dygtig yatiri kan læse fremtiden ved hjælp af cocablade.

Vi gik gennem nogle markedsgader og kom ind på en støvet jordvej, hvor der brændte små sødligt duftende offerbål foran skurene på begge sider af vejen. Foran flere af dørene hang der skilte med budskaber om, at her kunne man få en åndelig konsultation.

Ved en lille plads med en Kristus-statue standsede vi op, og min veninde spurgte efter Don Pedro.

Vi blev vist ind i et lillebitte rum/skur, hvor vi satte os på en bænk med et fåreskind. På væggene hang der små farvestrålende billeder af Jesus og en stor aymara-kalender med billeder af en række historiske folkehelte. Så dukkede Don Pedro, der var yatiri eller spåmand, op: En ældre mand i læderjakke og strikket hue med øreklapper.

Min veninde betalte ham 5 bolivianos, som han stak ind under et stykke vævet stof, mens hun forklarede, at vi var der på vegne af hendes veninde. Hun havde haft nogle drømme, som hun ikke kunne tyde, og da veninden befandt sig i en anden by, sendte hun os.

Spåmanden nikkede indforstået, lagde hænderne på stofstykket og sagde flere gange: I helligåndens navn, efterfulgt af en remse på aymara. Derefter åbnede han sit stofstykke, som var fyldt med tørrede cocablade, lagde de 5 bolivianos på en række og et lille krucifiks ovenpå. Seks cocablade blev lagt op på to rækker. Min veninde spurgte, på vegne af sin veninde, om en person ved navn Ramiro ville dukke op til en bryllupsfest, vi skulle til et par dage senere. Spåmanden kastede en håndfuld af bladene, et efter et, og ud fra det mønster bladene dannede, kunne han forudsige, at denne Ramiro sandsynligvis ikke kom.

Ligeledes kunne yatirien ved hjælp af sine cocablade bl.a. fortælle, at venindens sygdom, som hun var blevet opereret for, var helt kureret. At hendes far ville kunne hjælpe hende med at betale en stor udgift, der ventede forude. Og at det ville være en god idé, hvis min veninde forærede brudeparret noget tøj, i forbindelse med det forestående bryllup.

Så var sessionen forbi. Min veninde spurgte, om jeg ville spås, men jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle spørge Don Pedro om. Den kloge, gamle mand pakkede sit stofstykke sammen, gabte, og lod os forstå at vi kunne gå.

Bagefter udspurgte jeg min veninde om, hvad der var sket i det lille skur. Hun fortalte, at hun selv jævnligt konsulterer Don Pedro, når hun står foran nogle vigtige beslutninger. Der findes masser af yatirier, men det er ikke dem alle sammen, der kan finde ud af at spå, eller siger sandheden, sagde hun. Når man har fundet én, der ved hvad han taler om, er det med at holde fast i og bevare et godt forhold til ham.

Jeg har desværre ingen billeder fra den lille session.

Det må blive næste gang, ojala.

Valgnederlag

Jeg skylder vist en opdatering på søndagens valg?

Regeringens intention om at demokratisere Bolivias retssystem ser ikke ud til at være særligt vellykket. Ifølge flere avisoverskrifter (stemmerne er endnu ikke gjort endeligt op) deltog under 40 % af bolivianerne i landets første justitsvalg med gyldigt afkrydsede stemmesedler.

Omkring 15 % stemte blankt og over 45 % havde stemt ”NULO”, dvs. streget kandidaterne over i protest mod valget.

På trods af dette resultat, gælder summen af de gyldige stemmer.

Præsidenten ønskede landet tillykke med valget og den høje stemmeprocent, men alle, jeg har talt med, ser valgresultatet som et nederlag for Evo Morales. Da kun få rigtigt have forstået, hvad valget gik ud på, endte afstemningen nemlig med at have karakter af en meningsmåling: for eller imod Evo.

Yara får udleveret sin stemmeseddel

Jeg var med min værts-familie oppe at stemme på den lokale skole. Solen brændte, stemningen var afslappet, og køerne til valgbordene var overraskende nok ikke længere, end de ville have været hjemme i DK.

- Man kan tydeligt se, hvordan tiderne har skiftet, forklarede min værts-mor Yara, da hun stod med stemmesedlen i hånden. For ti år siden ville en stor del af kandidaterne have været her fra Zona Sur (hvor La Paz’ højere middelklasse bor), men nu kender jeg ikke én eneste af dem.

Det var i øvrigt en meget stille og rolig dag, for valgdage i Bolivia er bilfrie dage – en tradition der skal hindre folks mobilitet og dermed valgsnyd – så vi kunne ikke lave så meget andet end at hygge med familien herhjemme.

I morgen har TIPNIS-marchen (se tidligere blog-indlæg) meldt sin ankomst til La Paz. Protest-marchen og dens tusindvis af støtter, er ligesom valget en indikator på, at den tidligere så populære præsident for tiden står over for en række store udfordringer.

Det demokratiske retsvæsen?

På søndag er der justitsvalg i Bolivia. Det vil sige, at folket skal vælge dommere til landets domstole og forfatningsdomstolen.

Regeringen er stolt af, at der med valget bliver skrevet historie i Bolivia – der er stort fokus på, at det er første gang et sådant valg finder sted i Sydamerika. Jeg har heller aldrig hørt om lignende tilfælde andre steder i verden.

På de statslige tv-kanaler har der kørt kampagner, hvor to indianske kvinder smilende fortæller hinanden, at Bolivia nu er ved at blive endnu mere demokratisk, fordi folket får større direkte indflydelse: ”Der er også oprindelige folk blandt kandidaterne til valget. Vi er alle sammen lige, vi har alle de samme muligheder”.
Og der er konstant tv-spots med: ”Husk nu at stemme den 16. oktober”.

"Vi demokratiserer retsvæsnet. Vi skriver historie."

"Ingen skal bestemme for dig. Stem og vælg!"

Det er lovpligtigt at stemme, hvis man udebliver får man en bøde.

Upartisk eller uforståeligt

Et stort dilemma er, at det er forbudt for kandidaterne at føre valgkamp. Til et valg-informationsmøde, jeg var med til, blev det forklaret, at hverken kandidaterne selv, medierne eller de politiske partier må lave propaganda, fordi det ikke er et politisk valg. Kandidaterne skal vælges ud fra deres kvalifikationer – som er beskrevet med ca. 20 linjer i et gratis valghæfte.
- Det juridiske organ skal være uafhængigt og transparent, I må læse informationerne og beslutte, hvem I mener, kan varetage opgaven upartisk og uafhængigt, som informationsmedarbejderne sagde.

Men den manglende valgkamp betyder at ingen, jeg har talt med, forstår valget. Hvad skal de stemme om, på hvem og hvorfor?

Til et møde for kvindelige ledere i tirsdags, begyndte de, jeg sad sammen med, at finde valghæfte og stemmesedler frem. De bladrede hurtigt hæftet igennem, og fandt de kandidater, der kommer fra La Paz regionen. Herefter valgte de mændene fra, og satte de fem mulige kryds ved kvindelige kandidater på stemmesedlen:
- Vi skal stemme på kvinderne, kvinderne skal have mere indflydelse. Og det skal være dem fra vores egen region, de kan repræsentere os, sagde en af dem. Hun vidste ikke, hvad disse kvinders kvalifikationer som dommere var, men hun var enig med sine side-kammerater om, at det lokale/etniske repræsentantskab var vigtigt. Kvinderne blev også enige om, at det er deres pligt som ledere at gå rundt i lokalsamfundet og banke på, og fortælle naboerne, at de skal sætte deres kryds ved disse kandidater på søndag:
- For folk aner jo ikke, hvad det handler om, og hvad de skal gøre.

I centrum af La Paz: Egentlig er det forbudt at føre valgkamp.
Men en Aymara-kvinde kan gemme mange ting i bowlerhatten...

Rygter og sandheder
Det har ikke været muligt for mig at finde ud af, hvordan de 74 kandidater er blevet udvalgt. Rygtet siger, at 90% af dem er medlemmer af regeringspartiet MAS (Movimiento al Socialismo), men det står der ikke noget om i valghæftet. Min værts-far sagde den anden dag:
- Hvis det her valg bliver gennemført, og dommerne er i lommen på regeringen, så tror jeg virkelig ikke, jeg kan betegne Bolivia som et demokrati længere.

Oppositionen har ført en stor kampagne for, at folk skal stemme NEJ (dvs. ikke stemme blank, men skrive NEJ hen over stemmesedlen. Hvis tilstrækkeligt mange bolivianere gør det, vil valget blive annulleret). Hvad der er rygter, og hvad der er fakta, er en jungle at finde ud af. Enhver har sin egen version af sandheden, virker det til. 

Det bliver spændende at se, hvad der sker på søndag!

Valghæfte, afkrydsede stemmesedler og "stem NEJ kampagne"