Ansvaret overdrages

Det er anden gang, jeg er med på besøg i Maclovias landsby. Men i dag er der fest; ansvaret for at styre landsbyen bliver officielt overdraget til et nyt hold ledere, som skal sikre lokalsamfundet fremgang de kommende to år.

Køreturen derud foregår i en bus sammen med et helt festorkester – deriblandt Maclovias søn – og undervejs samler vi nogle passagerer op, som får lov at sidde i midtergangen mellem stortrommer og andet festudstyr. Vi bliver nødt til at køre en omvej ad mudrede jordhulleveje, da der er blokade ved en af de større byer, vi egentlig skulle forbi.

I landsbyen stiller det nye og de gamle hold ledere op på to rækker foran hinanden. De bliver holdt tale om hvordan landsbyen har udviklet sig, takket være den store frivillige indsats fra lederne, og hvordan generationer af ’autoriteter’ (ledere) med stolthed kan se tilbage på, hvad byen i dag har opnået. Maclovia har været ansvarlig for et drikkevandsprojekt, hvor de er ved at få installeret vand i alle landsbyens huse, og hendes mand har haft ansvaret for de lokale sportsaktiviteter. Selv bor de i El Alto, to timers kørsel derfra, men deres forældre og slægtninge bo i landsbyen, og derfor er de forpligtet til at tage ansvar for de opgaver, der er i det lille lokalsamfund. Maclovia og hendes mand tager deres kappe og poncho, og stofbylterne de har på ryggen, af, og overdrager symbolsk udstyret til et nyt lederpar, der overtager de ansvarsfulde poster.

Bagefter er der udveksling af gaver. Maclovia har forberedt små poser med mad og en form for farvede popcorn, som de deler ud, når folk kommer hen til deres bord for at ønske tillykke. Der bliver klipset bolivianos-sedler på hendes kappe, og hun får en masse runde brød om halsen som tak for sin gode indsats. Brødene bliver givet og taget af igen, i én uendelighed. Der bliver også hængt store dyner og tæpper og en spand om halsen på hende, og så får ægteparret foræret to store fisk af brød, som skal sikre, at der kommer masser af regn til byen. Festorkestrene – der er to af slagsen, som dyster fra hver sin side af landsbypladsen – spiller op til dans, og Maclovia og de andre cholitas svinger deres mange skørter.

Hun er glad, og hun er lettet: To års hårdt arbejde er overstået, og nu kan hun endelig slappe lidt af, og komme i gang med nogle af de andre ting, hun drømmer om. Maclovia vi gerne arbejde for en radiostation og tage ud og fortælle om de ting, der sker i landsbyerne i hendes område.

Men først er der tid til at feste!

Senere, da det er blevet mørkt og koldt, danser jeg med det halve af landsbyen ud af en jordvej. Maclovias svigersøster svinger mig rundt, og jeg hiver efter vejret i den tynde luft. I hælende har vi et 13 mand stort dansende og lettere beruset blæseorkester, der spiller skingre morenada og cumbia hits. Fantastiske Bolivia!