Ventetid

En af hagerne ved at lave feltarbejde er, at der går utrolig meget tid med ingenting. Tid med at finde ud af, hvem du kan tale med, om de nu også gider tale med dig, hvornår de har tid. Tid med at forsøge at få fat på folk. Telefoner der er slukkede, telefoner der er uden for mobilnettets rækkevidde, telefoner der ikke har mere batteri eller taletid. Glæden er derfor stor, når en aftale falder på plads. Skuffelsen er tilsvarende, når du (endnu en gang) bliver brændt af.

I Danmark er en aftale en aftale. Det er den også i Bolivia – men der er så mange ting, der kan komme i vejen, og som pludselig er vigtigere end aftalen. Og det er ikke altid, folk liiige husker at fortælle dig det.

En anden ting er forståelsen af tid. Nu har jeg ikke altid selv været kendt blandt venner for at være den mest punktlige person i verden, når det kommer til aftaler. Men +/- 10 minutter plejer at gå fint. I Bolivia er det anderledes. Jeg plejer at vente en halv time, før jeg ringer og spørger den jeg har en aftale med, hvor han eller hun bliver af. Svaret kan lyde (som i fredags): ”Tusind undskyld, søster, men jeg skal lige nå i banken, håber det er okay, por favor” – så går der i hvert fald en time mere, eller (som i dag): ”Jajaja, jeg er på vej! Bliv hvor du er, vent på mig, jeg henter dig inden for 20 minutter” – og når du så ringer igen efter tre kvarter, så er de næsten-lige-ved-at-være-på-vej til at starte bilen…

Nåmen, så er der jo til gengæld tid til at lave en masse ingenting. I dag kiggede jeg for eksempel på, hvordan syv unge soldater, der egentlig skulle forestille at trimme vejkanten, fik en time til at gå med at svinge med deres macheter, klippe lidt i en busk med en sløv saks, spille volleyball over et hegn, drikke sodavand, og holde øje med mig. Hvordan en højtbelagt minibus tabte en stabel plastikstole henover vejen og spærrede for al trafikken. Og hvordan en lille pige fik foræret en pippende brun kylling af en lidt større pige, der solgte sodavand i sodavandsbutikken. Faktisk sker der masser af ingenting, sådan en eftermiddagsstund lidt ude på landet!

Og når en aftale så virkelig lykkes, når folk dukker op, og der endda – som i dag – faktisk også kommer et rigtig godt interview ud af mødet, så kommer man jo heldigvis igen i tanker om, at feltarbejde faktisk er rigtig fedt!